Jeg er nødt til at spørge universet til råds.
Sagen er, at det er ret råddent at være på fodtur med et stort sår på højre arm. Det er nemlig ikke bare en almindelig hudafskrabning. Det er mere som et brandsår. Hvor huden er skrællet helt af. Ca 10 cm. Det betyder, at det er ret åbent for infektion. Og det kan være svært at holde tophygiejne. Hvad værre er, så væsker såret lystigt hele døgnet, og gennembløder den forbinding, jeg møjsommeligt sætter med venstre hånd. Faktisk væsker det så meget, at det drypper fra min arm. Og det er klamt. Og uhygiejnisk.
Det store dilemmaspørgsmål er, hvad jeg nu skal gøre. Jeg sidder i Modane. Som er en lille by med togforbindelse til Paris, Lyon, Chambéry og Torino. Jeg kan godt komme til Nice, men det vil tage over ni timer og koste en trilliard.
Kære univers, skal jeg gå tre dage til Briançon, hvor der også er tog, og se hvordan det går? Og hvor jeg måske kan få en bus til lidt sydligere på ruten? Eller skal et fjollet sår få mig til at tage et tog til en lufthavn og hjem? Det sidste virker lidt abrupt, og det første skifter jeg mening om hvert andet minut.
På forhånd tak, univers. Eller Mads og Monopolet?
Helles Blog 
Kære Helle, Universet her. Eller nej, faktisk er det bare mig, Anna. I disse måneder spørger jeg alle mennesker, hvad jeg skal stille op med et særligt dilemma. Alle svarer det samme. Alligevel gør jeg det modsatte. For jeg skal indvendiggøre beslutningen, inden jeg kan træffe den. Det skal du vel også, men HVIS du spørger mig, så synes jeg, du skal tage hjem og få det sår behandlet.
Det eneste, du ikke må, er at lade skamfølelse diktere, hvordan du skal være modig.
Hej Helle. ‘Lig en dag over’, hvil dig og konsulter en læge på mandag. Improviser dig frem. Det vigtigste er, at du får en god oplevelse, det er jo din ferie.
De bedste hilsner,
Hanna
Av 3 dage er lang tid at gå uden hud på armen. Du kan ikke få hjælp, hvor du er? Ellers synes jeg det samme som Anna.
Kaere jer. Universet og forsynet kom mig imoede. Foerst moedte jeg min ven, Tristan, paa gaden. Mens vi talte, fik jeg en fuglelort paa hoejre arm, og saa kan intet jo gaa helt galt. Derefter havde apoteket alligevel aabent, og jeg fik en bunke gode forbindinger, og sandelig om ikke der gaar en bus til Briançon. Saa nu koerer jeg derned, ser hvordan det hele gaar i morgen og saetter kurs mod Nice. Paa den ene eller den anden maade. Tak til jer og til universet.