Tja, alle gode intentioner slutter i aften. Min arm har gjort tiltagende ondt hele dagen, og der er virkelig ingen grund til at plage mig igennem noget, der ikke ligner en kommende fornøjelse. Der var alligevel ingen bus i eftermiddag til Briancon. Fortalte den sure mokke på banegården. Der gik et tog kl. 15. Men det var udsolgt. Sagde hun med noget, der lignede triumf. Jeg var den irriterende turist, som ikke kunne bestemme sig. Og som konstant forstyrrede hendes romanlæsning. På en eller anden måde ramte hun lige i solar pleksus. Nej, jeg kunne ikke bestemme mig. Jeg svingede fra den ene ide til den næste, og forstyrrede hende med alle mine overvejelser.
Så jeg tjekkede igen ind på et hotel, der er lidt for dyrt. I stedet for at blive siddende og mule gik jeg en lang tur op ad det stejle GR5 spor, som jeg skulle have været afsted på. Selv med min lette pausetaske, hylede den højre arm hele vejen. Det er sandt, som en skrev på Facebook: mine ben fejler jo ingenting. Det er bare pokkers svært at holde højre arm udenfor en fodtur med stor rygsæk. Det plasksiver fra såret, og det gør ondt.
Senere modtog jeg en sms fra Marianne i Nice, som spurgte, hvor lagt jeg var kommet. Og så virkede det pludselig fuldstændig oplagt at sætte mig 9 timer i tog mod Nice. Jeg mener, hvis alternativet er X gange 2 timer i forskellige busser med en jamrende arm? Nej vel? Når to søde venner venter i Nice med rødvin og croissanter?
Sådan bliver det. Resten af ferien bliver uden strabadser, og hvem ved? Måske når jeg alligevel hjem med et kram til min søn, inden han kører sydpå. Og jeg kan jo vende tilbage næste år og fuldende min færd over Alperne. Uden sne.
Helles Blog 
Fandme det eneste rigtige at gøre! Hils Nice og det der rødvin!
Go tur til Nice og nyd, hvad skæbnen giver dig af muligheder 🙂
God beslutning! (Og nej, de der ben fejler INTET!! Bare de var mine…)
God bedring med armen!!
Godt at høre. Det lyder bare ikke godt med det der sår. Som plasksiver. Det skal være en fornøjelse og en fest at gå over bjergene, ikke når det hamrer i en dårlig arm. Gode stunder i godt selskab i Nice med mad og vin. Because you’re worth it. Bjergene og ruten ligger der også næste år.
Knus
Jeg tror det var en god beslutning. At komme til et sted med lidt hygiejne og lidt klinik. Som du måske vil være sød at frekventere mellem glassene? God bedring med armen og nyd den afslapning du virkelig har fortjent 🙂
God bedring Helle. Må alligevel have været en forskrækkelse for dig. Men pyha at det trods alt ikke var værre. Rigtig god ferie for resten, må Nice hele dig
Jeg havde slet ikke behøvet en plasksivende arm for at vælge Nice fremfor…alt andet! Kram