Good morning sunshine

Som jeg vågner denne morgen med solen, der titter forsigtigt frem gennem nattetågerne, ligger jeg under dynen med en mærkelig ro i maven. Det er min fødselsdag. Og min fødselsdag er fredet. Jeg skal ikke arbejde. Jeg skal skabe nydelse. Vågne langsomt. Løbe en tur på min fælled. Kramme alle mine unger. Og proppe de små mennesker med chokolade og kager i lange baner. Vera hvinede allrede af fryd i telefonen i går.

For tre uger siden eller so, krampede det lidt i nakken over alt det, jeg hele tiden halsede efter på mit arbejde. Jeg fik knuder i maven over at have sagt ja til lidt for mange foredrag og undervisning. Jeg var mere optaget af alt muligt andet. Min mor. Min datter. Lille nye Esther. Når jeg så oplever kolleger nærmest slå en ring om mig og hjælpe. Tage opgaver på sig og langsomt hjælpe mig tilbage til en slags overblik, så får jeg den der ro i maven. Der er styr på det, og det er alligevel rart at være mig. Og når foredrag og undervisning er gået, så det afstedkom en lille følelse af at trille halvlykkeligt rundt i græsset, kan jeg sidde fuldstændig roligt ved et forlænget morgenbord. Og skrive ord ned, der har været trængt væk af knuder og kramper.

I morgen bliver den bedste lørdag. Verdens bedste søn og verdens bedste svigerdatter siger ja tak til hinanden. For evigt siger min søn. Og jeg har fundet to helt rigtige kjoler til festen. Nå ja, måske må jeg bare stryge på toilet og skifte midt på aftenen? Jeg har lavet talen. Mor-talen, som ikke kan laves med venstre hånd. Og jeg har fundet en gave, som jeg giver med overbevisning.

Så, godmorgen, solskin. Godmorgen, fredag. Godmorgen, mit næste år. Og tak.

Her en lille bitte rødhåret dreng for mange år siden ved at stort hav. Det er ham, der gifter sig i morgen.