Nej, jeg jublede heller ikke over den første sne i år. Jeg har elsket den her vinter med plusgrader og solskin. Reglen er bare, at når noget næsten er for godt til at være sandt, ja så er det som regel heller ikke sandt. Ret længe.
Og det var på ingen måde nogen nydelse, da jeg cyklede fra Frederikssund Hospital med en hylende vind i mod mig. Og store, plaskvåde sneklatter in my face. S-toget blev fyldt med våde støvler, og jeg blev glad for at have taget de tykke handsker på.
Jeg vidste det godt. At internettet ville flyde over med jubel over et par centimeters sne hos alle dem, der har bil, hjemmearbejde eller fri. Og jeg holdt mig i skindet. Jeg spyede ikke onde eder ud i cyberspace.
Det gør jeg heller ikke nu. Jeg godter mig over, at sneen er væk igen i morgen.
Helles Blog 
…eller børn som synes sne og snemænd er magiske… 🙂
Sne hører til i weekender, på fridage og skiferier. Og i særlig grad sammen med børn (eller barnlige voksne). Adrig på en mandag 🙂
(Hvisker) men jeg synes, at det er fedt at være ude i sådan et vejr. Selvom det var på cykel og på vej hjem. Tog lige en tur med hunden i skoven bagefter bare for at få det hele med. Det gode humør varede helt indtil Anna nægtede at spise min tomat-grønsagssuppe. 😉
Det ville jeg også nøjes med at hviske meget stille.