Bårebuketten

Det var endnu en af de morgener, hvor jeg listede stille ud af sengen og trak løbeskoene på klokken lidt over seks. Der var stille hos min far, og jeg lukkede sagte hoveddøren efter mig. Solen skinnede allerede, og selvom luften stadig var nattekølig mod mine arme, fik jeg hurtigt varmen.

En uge tidligere gjorde jeg det samme. Det var dagen for min mors bisættelse, og alt hvad der betød noget denne dag, var at gøre den så god og så let for min far som muligt. Sorg kan ikke måles. Men min fars sorg opslugte ham på en måde, der efterlod ham næsten fortabt.

Vi havde bestilt en fælles krans fra hele familien til min mors båre. Og jeg kunne næsten høre hende fnyse oppe fra sin sky. Sådan en krans ligner på ingen måde den slags blomster, som hun elskede højest. Jeg havde besluttet, at det skulle hun have med. Den slags blomster. Hun elskede hele sit liv mere end noget andet markblomster, grøftekantsblomster, engblomster, ukrudt og vilde blomster drysset ud over landskabet. Og jeg vil altid huske vores blomsterture. Hun kendte navnene på dem. Allesammen.

Den morgen for en uge siden havde jeg en særlig mission med min tidlige morgenløbetur. Jeg løb først en tur rundt i skoven og hilste på de tidlige morgendyr. Så løb jeg videre til Gudenåen. Hvor jeg plukkede favnen fuld af forskellige blomster og græsser. Alt det der er strengt forbudt at gøre ved sådan en åbred. “Take nothing but pictures” Med armene omkring mit store blomsterbundt løb jeg videre til en mark, jeg havde set dagen før. Her groede himmelblå kornblomster i flok. Og jeg plukkede, til armene knapt kunne nå omkring dem.

Så løb jeg hjem og lagde alle blomsterne på havebordet. Mens solen strålede ned på mig, bandt jeg min bårebuket til min mor. Den smukkeste buket, der nogensinde er kommet fra mine hænder. Den var min helt særlige gave til min helt særlige mor, og jeg lagde den øverst ved kisten i kirken. Lige under de tegninger, de små børn i familien havde tegnet til hende.

I morges plukkede jeg ingen blomster. Men jeg løb den samme rute i skoven og ved åen, mens jeg tænkte på min mor. Og løb tilbage til min far og morgenteen.