En uge er for lidt. Jeg fik slet ikke nok. Jeg kunne sagtens være blevet i de norske fjelde en uge mere. Nu sidder jeg ved mit spisebord efter en lang nat i bussen. Med kinderne stadig blussende af fjeldsolen. Og med et godt nøk opad på selvtillidsbarometeret. Det har været en fornøjelse både på løjperne og udenfor sporene. Jeg må have mine egne ski.
Nogen elsker daseferier i strandkanten, men et par langrendsski og et godt lag nysne skaber lys i mit trætte vintersind. Jeg er træt i hele kroppen, vaskemaskinen snurrer i baggrunden, og jeg sidder længe over morgenaviserne. Mens jeg ind i mellem ser ud på børnene, der leger i gården. De har fundet rulleskøjterne frem og vakler forsigtigt afsted i en evig balanceøvelse. Der er en duft af forår, selvom jeg trådte ud på spejlglatte fortove tidligt i morges.
Fredag løb jeg med en lille flok over fjeldet fra Skarslia til Hemsedal. Min debut på fjeldtur udenfor sporene. Det var helt så vidunderligt, som jeg forestillede mig. Ud over store vidder, omgivet af høje fjeldsider. Vi blev velsignet med høj sol og medvind (Det første billede er taget af en anden Helle fra turen). Så selvom det er hårdt at løbe på turski udenfor de præparerede spor, gled vi afsted over fjeldet. Med god hjælp fra hele overkroppen, der stagede afsted. Jeg er solgt.
Lørdag ankom Henning, som jeg var på tur med sidste år, og vi nåede en tur sammen rundt om Bergsjöen, inden jeg måtte pakke mine sydfrugter og stige på bussen. Det var herligt. Og Norge sagde pænt farvel med den blåeste himmel og stor sol.
En uge mere ville have været fantastisk. Men på onsdag kommer mine flyttekasser, og om tre uger bor jeg på 4. sal.
Helles Blog 
Åh ser godt ud.