De gule veste

Vi havde en travl morgen med mange både, der kom som perler på snor. Den ene båd afløste den forrige. Vandet var relativt roligt, og alligevel har jeg senere læst, at mindst 27 mennesker druknede ud for kysten i Tyrkiet. De tre var små børn.

Morgenen bar præg af mange nye frivillige på stranden, som alle gerne ville gøre deres bedste ved bådene. Det betød, at for mange sprang i vandet for at trække bådene op. Og det betød, at der udbrød noget kaos i det system, der plejer at virke, når passagererne hjælpes i land.

Vi, the Medic team, holder os lidt tilbage og iagttager hver enkelt på afstand. Parat til at bryde ind, hvis vi spotter en person, der har brug for den assistance, vi kan give. Vi har særlig opmærksomhed på de små børn, fordi de hurtigere end voksne bliver farligt afkølede. Men vi har et stærkt princip om at holde ro på situationen og ikke at skille familier.

Med så mange nye frivillige, som ofte ikke har særlig erfaring og slet ikke sundhedsfaglig baggrund, må vi også bryde ind og stoppe dem i at løbe afsted med et barn. Børnene må aldrig blive væk for deres forældre. Aldrig. Men som uerfaren frivillig kan man let blive revet med af situationen, fordi det lille barn er drivende vådt. Enhver vil ønske hurtigt at give det tørt tøj på og trøste.

Noget lignende sker også let blandt de sundhedsfaglige teams. Som der på sådan en morgen kan være flere af på stranden. Et mennesker falder om, og som et ulvekobbel kaster seks læger sig over den intetanende stakkel på jorden. Der bliver hurtigt etableret ro. Eller også rejser vedkommende sig simpelthen op og går videre, mens han ryster lægerne af sig.

Det er en del af risikoen ved nødhjælpsarbejde i en uorganiseret myriade af mere eller mindre selvbestaltede NGO’er. Alle med store hjerter på rette sted. I de situationer gælder det om hurtigt at genetablere en slags organisering, orientere de nyankomne og atter indføre ro om arbejdet.

Morgenens forvirring afstedkom en diskussion om gule veste omkring frokostbordet. Vi bærer vores veste for at vise, at vi kan yde sundhedsfaglig hjælp. Det giver god mening. De allerfleste frivillige bærer gule veste for at signalere, at de er frivillige med et tilhørsforhold til en gruppe. Det giver også mening.

Men vestene giver også position. Og magt. Når du har en gul vest på, er du anderledes end dem, der kommer ud af bådene. Du er muligvis dårligere uddannet, taler dårligere engelsk og har dårligere manerer. Men du er ikke en af dem fra bådene.

Når jeg kommer ind på en af byens få cafeer, ved alle med det samme, at jeg er en medic fra Lighthouse. Det giver street credit, goodwill og ofte rabat på kaffen. Hvis en familie fra bådene forvilder sig ind på samme cafe, risikerer de to slags reaktioner. Enten bliver de hurtigt mindet om, at de er på vej til ‘Stage two’, som er lejren hvorfra bussen til Mytilini kører. Eller også siger ingen noget, men alle ansigter vendes i deres retning.

Der er ikke street credit i at være flygtning.

Du har måske heller ikke meget street credit hjemme, hvor du kommer fra. Måske lever du et liv, som handler mest om dig selv. Et liv hvor du ser verdens ulykker på tv, men ikke mærker dem i det daglige. Et liv hvor du måske drømmer lidt om at gøre en forskel for nogen bare en gang imellem. Og så kommer du til Lesbos og får en gul vest. Som giver en betydning til dig, som er ny og anderledes.

Dette er ikke sagt med foragt eller ringeagt. Det er sagt for at stille spørgsmålstegn ved de gule veste. Og den betydning en gul vest kan få i relationen mellem to mennesker.

Selv er jeg i tvivl. Jeg vil gerne signalere, at jeg kan give hjælp af den sundhedsfaglige slags. Men det gør mig ikke til et anderledes menneske, end de mennesker, der kommer fra bådene.

IMG_5651

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s