I dag har været en sær dag. Helt uden både, der lander på stranden. Fordi vejret igen skælder ud. Og fordi Tyrkiet ikke er glade for de mange døde mennesker, der skyllede i land, da en båd sank i forgårs. Og 34 lig drev i land. Syv små børn var en del af det.
Jeg benyttede roen til at undervise vores ikke-medicinske frivillige i, hvad der sker, når mennesker bliver så stærkt afkølede, som mange af bådflygtningene bliver. Turen fra Tyrkiet er kun omkring 7-10 km, men afhængigt af strømforhold og benzinbeholdning i motoren kan den tage mange timer. Bådene er dårlige gummibåde, beregnet til højst 20 mennesker. Der er sjældent under 60. Bådene ligger derfor lavt i vandet, og bølgerne skyller ind over kanten. Det betyder, at alle bliver gennemblødte. Ikke bare lidt våde, men fuldstændig gennemblødte. Når temperaturen svinger mellem minus 10 og plus 16, og vinden de fleste dage hujer hen over vandet, så bliver passagererne iskolde.
Vi har et system, når passagererne hjælpes fra båden. De spanske livreddere er dem, der går i vandet og trækker båden helt op. De tager imod de børn, der bliver rakt til dem. Og de laver den indledende førstehjælp, hvis der er brug for det. Resten af de frivillige på stranden former en linje, som hjælper flygtningene op på land, så de hurtigt og roligt kan gå videre og give plads. Som jeg har forklaret, står vi, medics, lidt tilbagetrukket og prøver at lave en første vurdering af de mennesker, der går i land. Men det er utrolig vigtigt, at alle de frivillige ved, hvad afkøling handler om, og hvilke tegn de skal være opmærksomme på.
De allerfleste ryster af kulde. De klaprer tænder, og børnene græder, mens de ryster uhæmmet. Og det er godt. De skal af med det våde tøj hurtigt, så de frivillige viser dem vej til tøjteltet. Her er der varme og tørt tøj. Børnene får en slikkepind allerede på stranden, for de skal have sukker. De skal helst gå, for bevægelsen er med til at producere varme.
De frivillige skal vide, at hvis børnene holder op med at græde og ryste af kulde, så er det ikke godt. Så skal vi have dem ind i vores klinik og behandle dem helt anderledes. Det samme gælder voksne. Hvis de holder op med at ryste, og bliver slørede at tale med, måske falder om – så er det heller ikke godt. Og så skal de ikke gå. Så gælder det om at lægge dem ned og transportere dem liggende ind i klinikken. Det kan redde liv, at de frivillige ved det.
Og jeg det leder mig videre til nogle kvinder, jeg slet ikke har skrevet om endnu. En flok kvinder, der laver et kæmpestort arbejde, som er helt fri for den dramatik, der kan være i det arbejde, jeg er med til. Et arbejde, der har den største betydning i forhold til mit arbejde, i forhold til flygtningene og i forhold til miljøet på Lesbos. De hedder Dirty Girls, og de samler beskidt og vådt tøj ind, vasker det og deler det ud i lejrene. Tøjet vaskes lokalt, og det koster op mod 800 € om dagen at have kørende. Jeg er helt næsegrus af beundring. Tøjet er gennemblødt af saltvand. Det blev tidligere bare smidt på jorden. Eller måske i en skraldespand. Samtidig brugte folk enorme summer på at indsamle tøj langt fra Grækenland og sende det afsted i store containere. Nu genbruger vi, og strandene bliver ryddet op.
Big thumbs til Allison, som fik ideen og førte den ud i livet.
Jeg har lovet at skrive lidt om, hvordan og hvor man bedst kan donere penge. Og Dirty Girls er mit allerbedste bud. De renser og tørrer også sko, og de syr redningsveste sammen til isolation. De er de sejeste kvinder. Du kan finde dem på Facebook, og du kan donere til dem her.
Du kan også donere til vores organisation. Den hedder Lighthouse Refugee Relief, og vi er selvfølgelig også på Facebook. Mens jeg har været her, har vi ud over at hjælpe med tørt tøj, mad, drikke og varme, også haft besøg af en gruppe svenskere, der har gjort lejren meget mere vinterklar. Der er lavet overdækkede områder, teltene er isolerede, der er lavet gulve og sat gasvarmere op. Og hjælpen fortsætter. Vi har netop fået nys om at være parate til, at flygtningestrømmen igen vil stige om seks uger. Man kan også donere til Lighthouse her direkte med kreditkort eller ved bankoverførsel.
Vi arbejder sammen med Læger uden Grænser, som primært hjælper os med tolkning og ambulancekørsel. Læger uden Grænser har desuden en klinik i den lejr, der hedder Moria, hvor alle flygtninge bliver registreret. Dem kan man donere til her.
Helles Blog 