Lidt om unge mænd

Jeg har lagt ører og øjne til utroligt mange, der fra deres trygge sæde i verden mener noget om unge mænd fra krigsområder. Som en indforstået selvfølgelighed udtrykker de, at de unge mænd skal blive hjemme og kæmpe for deres land. At Irak, Afghanistan og Syrien bliver tømt for unge stærke mænd, som skal være med til at bygge samfundet op. Jeg har endda set dem blive betegnet som krystere og tøsedrenge.

Jeg har mødt så mange af dem. De unge mænd. De er meget forskellige. Og alligevel ligner de unge mænd fra resten af verden. De har smartphones. Håret skal sidde rigtigt. De spørger efter wifi. De lytter til rapmusik eller heavy metal.

Men dykker man en smule under overfladen hos de unge mænd, der har taget turen først fra deres hjemland og senere over uroligt vand i en lille gummibåd, afslører de en modenhed, ingen vestlige unge mænd besidder. De er modige, de er stærke og de gør, hvad de gør, for deres familie og deres land.

En af de unge mænd forklarede mig, at hvis han blev i Syrien, blev han nødt til at vælge mellem at kæmpe for regimet eller kæmpe for en af de mange islamistiske fraktioner. Som fx Islamisk Stat. Ingen af valgene kunne han stå inde for. Det er ikke en mulighed at blive uden at tage et af de valg. Det dør man af. Det andet dør man måske også af. Og det er måske det værste i verden – at dø i en kamp, der ikke er ens egen. For et regime der næsten har udryddet sit eget land. Eller for en islamistisk fraktion, som også udrydder sin egen befolkning. Nej. vel? Det er de to valg, de syriske unge mænd er konfronteret med. Flere af dem har støttet det arabiske forår. De tror og håber på demokrati og lighed. Det bliver man slået ihjel for.

De irakiske og afghanske unge mænd er konfronteret med lignende valg. Her handler det både om Taleban, Al Qaida og Islamisk Stat. Plus et par andre. De valg dør man også af.

Sagen er, at hvis der overhovedet skal være nogen unge mænd til at bygge de lande op, hvis der engang kommer fred, så må vi være med til at passe på, de ikke dør. Vi må tage del i at sørge for, at der er nogen unge mænd tilbage til at tage sig af resterne af deres familier. Og resterne af deres land.

Skal vi ikke forsøge at lytte til de unge mænd og deres historier? Vi kunne måske endda lære noget af dem?

IMG_5785

IMG_5698

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s