Og hvad så?

Jeg landede direkte i noget hverdag. Med storrumskontor, møder og referater. Og patienter der skulle hjælpes videre i det kommunale sundhedsvæsen fra hospitalet.

Jeg har krammet på de første børn og modtaget et smækkys fra Vera med en dybfølt erklæring: Det er dejligt, du er færdig med at være i Grækenland. Veninder arrangerer suppe og rødvin, og min mentale undtagelsestilstand ophæver sig langsomt. Og jeg har flere børn, der skal krammes.

Så jeg er i fuld gang med at spørge – Og hvad så? Jeg skal jo ikke bare tage på besøg i Grækenland og agere katastrofeturist. Indsigt forpligter. Og indsigt forpligter i en særlig grad i det politiske debatklima, der hersker i vores land. Den her tur til Lesbos handler så lidt om mig, og så meget om mange andre mennesker. Så ud over rødvin, kram, løbeture og julenedpakning er weekenden afsat til at skrive. Fordi det er det, jeg kan. Jeg kan skrive og håbe på, at en eller flere aviser vil trykke det. Jeg er inviteret med i et radioprogram – og deltager hjertens gerne i flere. Jeg kan fortsætte fortællinger på bloggen. For jeg er ret overvældet over, hvor mange der har læst med i de sidste uger. Tak for det.

Jeg håber, jeg kan være med til at skubbe blidt til en mere nuanceret debat og fortælling om flygtninge.

Tager jeg afsted igen? Det gør jeg måske. Eller – det gør jeg nok. Hvis jeg kan finde penge til det. Og det plejer jeg at være ret god til. Lesbos kan godt bruge frivillige, som allerede har erfaring. Som kender lidt til den måde organiseringen af frivilligheden udvikler sig.

Så jeg overvejer også at tilbyde foredrag om situationen på Lesbos. Jeg har holdt mange foredrag om forskellige ting gennem tiden. Og måske kunne det være med til at finansiere endnu et ophold på Lesbos.

For der er ingenting, der tyder på, at strømmen af bådflygtninge vil aftage indenfor en overskuelig fremtid. Mit håb er, at EU vil komme til fornuft og finde løsninger, så mennesker på flugt kan rejse på sikre måder. At vi i hele Europa kan begynde at tale om de her problemer på en saglig, værdig og moralsk måde.

Sådan at børn ikke behøver at udsættes for farlige flugtruter over bjerge, gennem kugleregn, over vande. Vi skal passe på dem, børnene.

IMG_5845

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s