Hverdagstanker

Så let skulle det ikke være. At lande i hverdagen.

Med i kufferten havde jeg den virus, som stort set alle frivillige blev angrebet af, mens vi var der. Vi jokede med, at jeg undgik den, fordi jeg løb. Det er hermed modbevist. Jeg har forsøgt mig med en hjemmearbejdsarbejdsdag hjemme i varmen. Men min produktivitet har været mildt sagt under lavmål. Så i morgen bliver en rigtig sygedag. Uden at åbne arbejdsmailen. Ret meget.

Jeg overgiver mig til feber, hoste og monsterforkølelse. Til byldeømme muskler og led. Og til hjernenedsmeltning under dynen. Jeg giver lyd, når jeg er klar igen.

Jeg efterlod en flig af min sjæl på Lesbos og følger bekymret situationen dernede. Vejret er gået amok, og ligner til forveksling det, vi holder os i Danmark. Tilsat storm. Det betyder, at alle færger har været aflyst, og at folk ikke kan komme videre fra havnen i Mytilini. De tilbringer dagene og nætterne under kummerlige forhold, og særligt børnene lider under det. Der er af gode grunde ikke kommet så mange både fra Tyrkiet, hvor det også sner og fryser. Det betyder, at flygtninge tilbringer dage og nætter i skjul i skovene og bjergene. Og det betyder, at mange vil få frostskader, fordi de hverken har tøj eller ly til kuldegraderne.

Det er svært at slippe.

Imens sender mit tv igen en udsendelse om mennesker, der adopterer små aber som børn. Verden er mangfoldig.

IMG_5895

2 thoughts on “Hverdagstanker

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s