Om at blive ældre #2

For 10 år og en uge siden fyldte jeg 50 år. Det havde jeg det ret stramt med dengang. For første gang nogensinde oplevede jeg den der modstand, som så mange har mod at blive ældre. I månederne omkring min 50-års fødselsdag så jeg sort. Der var så meget, der var gået så anderledes, end jeg havde troet. Jeg stirrede mig nærmest blind på alt det, jeg ikke havde. Jeg havde ingen mand, ingen penge, ingen ejendom og alt for lidt tid. Der var så meget omkring det år, der gik galt for mig, syntes jeg.

Ganske kort tid efter den fødselsdag, svingede universet mig en syngende lussing. En lille blød bule på min hals sprang ud som fullblown lymfekræft. Og pludselig stod jeg der og kunne miste alting. Lige der blev alt det, jeg ikke havde, alt det jeg var mislykket med, til en hel verden. Jeg så lidt måbende på mig selv, mens jeg erkendte, hvor rig jeg i virkeligheden var, og hvor nødigt jeg ville sige farvel til mit liv. Da jeg året efter kunne fejre min 51 års fødselsdag, var det med jubel i hjertet. Jeg var her endnu. Det var ikke slut. Jeg havde stadig meget at udrette i verden, og jeg kunne stadig gøre det.

Suzanne Brøgger sagde for nyligt, at livet jo handler om at blive ældre. Og blive klogere af sine erfaringer. Til sidst dør man jo af det alligevel. Med et fortærsket udtryk er alternativet til at blive ældre jo langt værre.

For en uge siden rundede jeg et nyt årti. Det er stadig en fryd at blive et år ældre. Det holder nok først op, når det ikke sker mere. Jeg forberedte mig ret længe på, hvordan jeg allerhelst ville fejre mine 60 år. Og det har været en uendelig fødselsdag. Med en masse af de mennesker, jeg er så heldig at have i mit liv. Senest en lille ekstra ferie på Bornholm med alle mine unger. Universet har beriget alle mine fejringer med det smukkeste solskinsvejr. På Bornholm har vi badet og grillet og løbet og leget. Jeg har bare favnet og krammet alle mine mennesker. Og jeg er slet ikke færdig endnu.

Den her fødselsdag har været noget særligt og så forskellig fra fødselsdagen for 10 år siden. At jeg heller ikke nu har nogen mand, giver mig en stor bunke frihed. Og den frihed giver mig så meget rigdom på oplevelser, erfaringer og mennesker. At jeg ikke har penge, sparer mig for at bekymre mig om at miste dem. Jeg har jo det, jeg skal bruge. Men jeg har min lejlighed og mit lille røde hus i Musikbyen. Og jeg har stadig mange børn.

Og de der børn – de har foræret mig en brunch sammen med dem – på D’Angleterre!