#SaveAleppo #SaveSyria

En af de meget få ting, jeg fortryder i mit liv, er at jeg ikke rejste til Syrien, dengang jeg havde chancen. Jeg har altid hørt godt om landet og folket. Jeg har set billeder og kendt folk, der boede der. Men dumt – jeg gjorde det ikke, mens tid var. Og nu er landet forandret for altid. Smadret. Spredt for alle vinde. Jeg har et ret følsomt punkt for Syrien. Eller måske har jeg en bunke bløde punkter for mennesker fanget i krig.

I går var der demonstration over en stor del af verden for at vise støtte og sympati for de civile borgere i den syriske by Aleppo. De er udsat for massive bombardementer af russiske og syriske styrker. Jeg har mange kontakter i Syrien, og hver eneste dag flyder forfærdelige billeder ind i mit synsfelt. Hver dag kommer jeg til at græde over børn og voksne, der uforvarende er fanget i det værste mareridt. Nogen gange deler jeg billederne fra Syrien. Jeg ser dem altid. Jeg synes, jeg har pligt til det. Og selvfølgelig var jeg der på Christiansborg Slotsplads lørdag eftermiddag. Det er så lidt, jeg kan gøre, men jeg kan rejse mig op og vise min sympati. Jeg kan stå fast og vise min antipati mod den måde Assad og russerne fører krig mod civilbefolkningen.

Demonstrationen var helt fredelig. Vi stod tæt sammen, alle os der var mødt op. Der var mange syrere og glædeligt mange danskere. Stemningen var sorgfuld, og der var flere der undervejs fik tårer i øjnene. På en eller anden måde var vi ret tætte.

Jeg gik lidt tidligt, fordi jeg havde godt gang i køkkenet derhjemme. Min uendelige fødselsdag er stadig ikke slut. Og jeg gik derfra med både sorg i hjertet og en tro på mennesker.

Da jeg krydsede vejen studsede jeg over de mange betjente, der stod på strækningen op mod Strøget. Da mine øjne ligesom havde vænnet sig til politifolk, opdagede jeg et ret stort antal pansrede mandskabsvogne. De stod bare helt mærkeligt i forhold til vores demonstration. Og så dukkede der ca 30 mænd med Dannebogsflag frem. De fløjtede, så vrede ud og bar på et stort banner, hvor der stod Kamp for frihed. Det var et absurd scenarie. Mændenes vrede satte sig som en tung klump i min mave, da jeg cyklede en anden vej hjem.

image

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s