Om et par weekender har jeg lovet at passe Vera og Esther, mens deres far er på jagt og mor til noget navnefest og almindelig forkælelse. Det sad vi og talte om over bordet, mens de to piger sad med deres nye malebøger.
Må jeg sove hjemme hos dig, spurgte Vera. Det må du i hvert fald gerne, sagde jeg. Og kiggede over på Esther. Vil du også sove hos mig, spurgte jeg. Esther vendte langsomt øjnene mod mig. Nej, sagde hun med fast og let forbløffet stemme, jeg vil da sove med en voksen.
Og sådan fik vi det sat på plads.
Jeg mener nu ikke at du kunne have fået et større kompliment 🙂 ❤
Pingback: Børnesandheder | Helles Blog
Ha ha… Gad vide hvad der så definerer “en voksen” 🙂