I aftes blev jeg provokeret på Facebook. Og i dag bliver jeg hvas. Jeg snublede over en statusopdatering, der lød: “Livsstilssygdomme, er ikke rigtige sygdomme, men egne valg man bare må tage sig sammen at leve med, eller tage sig sammen og gøre noget ved….!!!”.

Vi lader den lige stå lidt. Og sender en tak til de danske medier. Tak til Bente Klarlund og Chris McDonald. Tak til politiske statements. Og tak til kernesunde rawfoodspisende familier. Fordi det er med til at gøre verden forfærdelig unuanceret.

Misforstå mig ikke. Bente Klarlund laver og har lavet masser af fin og vigtig forskning. Og ChrisMD gør sikkert også noget godt for nogen. Men budskaberne i deres og andres sundhedskæpheste er mig helt imod. Det har helt sikkert haft betydning for, at nogen har lavet ændringer i deres liv. Med positive resultater på sundhedsfronten. Men lad os se på, hvem det er, der bliver oplyst til at foretage de ændringer. Det er alle os, som i forvejen befinder os i et privilegeret råderum. Der er ikke mange af mine medborgere på Mozarts Plads, som køber billet til CMD’s foredrag. Eller læser Bente Klarlunds brevkasse i Politiken hver søndag. Vel? Det er ikke dem, I møder i de tætpakkede sale. Det er middelklassen med en overvægt af kvinder. Fint for dem, for de har overskuddet og mulighederne – og indtægterne – til at tage fat i de rigtige budskaber.

Kan I høre, hvor jeg vil hen? Det Bente Klarlund, ChrisMD, de kernesunde, politikerne har gang i, godt bakket op af tv og aviser, er en privatisering af problemerne. Det er folks egne problemer, og det kommer os kun ved, fordi de i den sidste ende koster på sundhedsbudgetterne. Og hvad er livsstilssygdommene? Her i landet handler det om type 2 diabetes, forhøjet blodtryk, hjertesygdomme, rygerlunger (KOL), muskel-skelet sygdomme (dårlig ryg/knæ/skulder) og visse former for kræft. Masser af forskning har vist, at man er mere disponeret for disse sygdomme, hvis man er overvægtig, ryger, stillesiddende, har et højt alkoholforbrug, spiser dårlig mad. Og man er meget mindre disponeret for samme sygdomme, hvis man er normalvægtig, fysisk aktiv, ikke-ryger, har et lavt alkoholforbrug og spiser sundt. Men man kan også vise en direkte sammenhæng mellem lav indkomst, lav eller ingen uddannelse, dårlig bolig, ensomhed, forurening og høj forekomst af alle de sygdomme.

Det er i virkeligheden meget simpelt. Jo dårligere man har det socialt, økonomisk og arbejdsmæssigt, jo mere grund er der til at stikke af fra sit liv. Som de gør på Mozarts Plads, hvor ølaberne er kommet frem af vinterskjulet, og den karakteristiske forårsduft af bajer og tis svæver mig i møde, når jeg cykler forbi. De har det bare sjovere, end hvis de blev hjemme og spiste rå gulerødder. Det er let og billigt at få det sjovere med discountbajerne fra DøgnNetto og snapsen på tilbud. Det er et fællesskab. Mad? Det er sgu da lidt ligegyldigt. Seks om dagen? Ja, bajere. Grøntsager? Ikke i høj kurs på Mozarts Plads. For besværligt og for dyrt. Det er meget, meget nemmere at købe lortemad.

Hånden på hjertet, derude. I ved det godt. Det er nemmere og billigere at købe skodmad. Også i middelklassen. I ved jo, hvor svært det er at holde stien ren. Hvor let man falder i, ikke? Og det, de kernesunde, ChrisMD og Bente Klarlund kan, er at støtte netop os i at prioritere noget bedre mad, ikke? Med motion, antirøg og årgangsvin. Og så kan vi føle os meget bedre end grønlænderne på Mozarts Plads. Eller skraldeluskerne i vores miljøstation. Eller ham, der sidder og gisper med sine rygerlunger. For det er ikke dem, de taler til.

Jeg kender veltrænede sportsmænd, som har fået lungekræft. Som kæmper med den skyld og skam, den slags sygdom er forbundet med. Da jeg selv fik kræft, løb der chokbølger gennem løbemiljøet og sundhedsforskningen i Århus. Og folk ledte og ledte efter en årsag. Hvad havde jeg dog gjort galt, siden jeg kunne få sådan en sygdom. Og jeg måtte næsten undskylde, at der ikke var nogen. Årsag. At det var næsten lige så interessant som russisk roulette eller lottokuponer.

Der sker nemlig to alvorlige ting, når man sætter alt ind på at privatisere livsstilssygdomme. Man skaber skyld og skam og nedladenhed. Spørg bare den næste tykke, I møder, hvordan det er at være fed i Danmark. Men det alvorligste er, at man forstærker skævheden. Hele det politiske projekt med at skabe større lighed, at arbejde for en renere luft, at gøre den sunde mad billig – aflives. Fordi det er folks egen skyld og folks eget problem. De kan jo bare tage sig sammen. Og gøre noget ved det. Og alle os andre har jo råd til at bosætte os udenfor den værste luftforurening.

Så kan vi sanere Mozarts Plads og rydde den for ølaber. Gud forbyde det. Det løser ikke problemet. Det flytter det bare. Så vi kan drikke vores café latte uden at blive forstyrret af tis, øl og råberi.

Jeg savner et samfund, hvor vi ikke kun efterlyser ansvar for os selv. Men hvor vi også vil tage ansvar for hinanden og for det fællesskab, som et samfund også er.