Lidt om længsler og bjergbestigning

Jeg kører for fuld udblæsning med skindet på næsen for at blive færdig med alting til i morgen eftermiddag. Hvorfor? Nogen trækker stikket og holder T O U G E R S F E R I E. Gæt selv hvem. Og nogen har slet ingen planer. Her skal soves længe, bages boller, sættes på plads, læses bøger, løbes og løbes og løbes. Der skal serveres the, tages imod, glos ud på noget vand, og her skal hygges om gæster og nusses om nogle børn. Dette er stresshåndtering my way. Tak for en juleferie, der gik op i røg. Og tak for de 89.000 timer, jeg anbragte i Region Hovedstaden i vinter. Jeg stikker hovedet frem i Hillerød efter uge 7. Genopladet og parat til det hele.

Mern hvad har det nu med længsler og bjergbestigning at gøre? Ikke en skid. Kun det, at jeg ikke kan huske,hvornår jeg sidst har holdt en ferie uden planer. Og det, at jeg har en lurende følelse af noget influenza på spring, som fik mig til at smutte hjem i stedet for at tage til Amager Strandpark og høre en god ven fortælle om sin bjergbestigning i Kina. Som jeg ellers ikke gerne ville gå glip af.

For det vækker længsler, gør det. Efter verdens smukkeste overnatninger

Højt oppe i en lejr i Nepal på vej mod toppen af Mera Peak


Natlige klatreture, alene med en makker og en pandelampe.

På vej mod toppen af Island Peak i Nepal


Ubeskrivelig morgenskønhed, som for altid er gemt i mit hjerte og aldrig kan gengives på billeder.

Solopgang højt oppe i verden


Hårdt koncentreret arbejde i samarbejde med min makker. Længsler efter den enkelthed og stilhed, som bjergene rummer, og som ikke findes andre steder.

Fremad er hårdt i den højde, men smukt


Endelig toppen. Med bevidstheden om, at man skal hele vejen ned igen. Sikkert. Fornemmelsen af af træthed og koncentration.

På toppen af Island Peak i godt 6000 meters højde


Længsler efter at møde de folk, der lever i bjergene. De venlige, gæstfrie mennesker med de hårde liv.

En anderledes skolevej


Ja selv en længsel efter Kathmandu’s tummel

Patan Durbar Square


Men nu bliver jeg her. Og giver mig selv den ro, jeg har behov for. Ro til for alvor at flytte ind her og sende nogle rødder ned i (vandet?) stenbroen. Ro til at lave ingenting,og ro til at booste træningen lidt.

Så de næste to uger er der te på kanden og friskbagte boller. Og en ekstra kage hvis du er en mand med en boremaskine.

11 thoughts on “Lidt om længsler og bjergbestigning

  1. Helle Pamfilius! 🙂 Hvor skønt for dig. TO uger. Jamen det er jo herre lang tid. Og skal det forstås som en (næsten) åben invitation? Har jo dit mobilos nr. Jeg har selv ferie i uge 7. Og ingen planer. Endnu. 🙂
    Knus herfra

    • Det er helt rigtigt en fuldstændig pivåben invitation. Jeg er i gæsteunderskud efter to år i Birkerøds udkant. Og trænger til bollebagningstræning. Med eller uden løbesko.

  2. Super. Jeg finder ud af noget. Vil jo gerne se dit nye domicil und umgebung. Bollebagningstræning??!! Nu hvor der ikke er nogen bjerge at bestige…. ;-D

  3. Du er jo en rigtig ægte bjergbestiger!!! Dybt imponeret!!
    Nyd din ferie, det lyder som den helt rigtige måde at gøre det på – lige efter min smag!
    Knus herfra 🙂

  4. Wow nogle imponerende billeder – og ja billeder er kun en flig af sandheden for de imponerer jo kun vores synssans, det er noget helt andet at blive bombarderet på alle sanser som man gør når man oplever det selv. Jeg elsker også bjergene, men er ikke helt til ture så langt fra civilisationen som du – vi nøjes med dagsture rundt omkring.
    Kan du nu have en rigtig god ferie.
    Knus fra Gitte

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s