Jeg er ikke en fryselasagne. Jeg skriver helt åbent om indholdet i æsken her. Og jeg har ikke nogen hjemme at skælde ud på. Derfor bliver det her. Jeg skal bare af med det, så jeg kan holde fredag i fred og ro.
Jeg er stadig monstersnottet og postinfluenzaramt. Hvor længe kan det vare, spør jeg? Jeg havde en meget klar plan om at vise Hillerød baghjul, når mit møde kl 14 var slut. Sådan gik det ikke. Og mens min eftermiddag crashede, blev jeg enig med mig om at køre forbi et italiensk supermarked, der ligger lige på hjemvejen, når jeg står af ved Fisketorvet. Et dejligt sted at forkæle mig selv engang imellem. Men når man kommer med sure opstød, skal man jo ikke nævne navne.
Jeg fræsede ind i butikken lidt i seks og styrede målrettet mod delikatessen. Nummerdimsen var løbet tør for numre, så jeg stillede mig bare i den helt overskuelige kø. Her stod jeg ti tålmodige minutter og lod øjnene svælge i ravioli og italienske oste. Mens den unge ekspedient i samfulde ti minutter betjente samme kunde. Og så var det, han løftede blikket. Og sagde.
Forresten er vores nummerdims løbet tør for numre, og alle dem, der ikke har nået at få numre, bliver ikke betjent. Klokken er over seks, og vi har lukket.
Lige der mistede det italienske supermarked en ellers fast kunde. Hvad fanden – der er masser af italienske specialiteter andre steder i byen. Godt for dem, at dørene ikke var til at smække med.
Tak. Nu finder jeg så bare selv på et eller andet.
Og skal vi så ikke være enige om at holde kæft med mere hestekød i den næste uge? At små seks-årige drenge IKKE skal udvises til Thailand? At det IKKE er alle dem, der ingenting har, der er skyld i krisen? At Pistorius er en dum skid, selvom han kan løbe stærkt? Og at vinteren godt kan fucke af nu?
Det var vist det hele for nu. God weekend.
Og brug så lige lidt weekend på at støtte Twitterindsamlingen til Verdens Mødre gennem Folkekirkens Nødhjælp
Helles Blog 
Enig med alt, og jeg har altid haft lyst til at besøge den italienske, men nu gik det over. LåååLåålålålllååå, skal vi ikke drikke os fulde i den røde drik. Nåh nej, jeg skal arbejde i morgen.
Åh jo, Pille, det var jo det, vi skulle. Nå nej, jeg er stadig småsyg. Men snart
Hihihi – dejligt opkast, du kom af med der:-) – og fuldt forstaaeligt….Jeg kan saa lige indvie dig i, at her i Botswana hvor jeg bor p.t., er det endnu vaerre – her er intet nummersystem og naar som helst de faar lyst eller traenger, siger de bare, at de skal til teabreak eller lunch, som hver for sig tager mellem 1 1/2 og 3 timer, og saa kan man staa og VENTE !!! Saaaahhhh, den ungersvend i den italiensk skulle da bare have haft SAADAN en opsang, for han havde vist brug for at vide, hvad “at have overskud” betyder….
Og det kan jeg meget bedre leve med i Afrika end i København, når jeg kommer alt for sent fra arbejde. I Tanzania opererer de med ‘african time’, mens de griner deres røve i laser over fjollede turister, der regner med punktlighed.
Han skulle have haft en opsang. Men jeg gad ikke. Jeg skred bare.
Et velvalgt opstød er altid kærkomment. Især fra dit tastatur. 😉 Det var da også bare, fordi den skulle have stået på sushi, bobler og tiltrængt snakkeri. Så sker flere ulykker. Men godt så er Supermercado blacklistet. Sikke en service. Eller not. Det næste, som sker med det italienske, er vel, at Berlosconi bliver valgt tilbage. 😦 Nå men god bedring. 🙂
Det var garanteret Berlusconis søn, der stod der bag disken. Han infiltrerer.