Begyndelser

Jeg lever en slags dobbeltliv for tiden. For i mandags begyndte mit nye liv. Mit liv på Rigshospitalet. Med to timer ekstra om dagen, som ikke skal finde sted i et s-tog. Og det er ikke svært at være fuldstændig glad i låget, når jeg starter cyklen om morgenen. Jeg har udsøgt mig en rute, der giver en lille bitte omvej, men til gengæld kun har en ganske kort strækning med biler tæt på. Og jeg cykler langs søerne hver morgen. Morgentur ved søerne i København er livskvalitet helt ufiltreret. Midt i byen.

Jeg blev modtaget med knus og fælles morgenmad. Og den smukkeste buket tulipaner i alle farver. Og det bliver ved. Jeg bliver taget imod og budt velkommen. Rigshospitalet er et sted, der summer af energi og virkelyst. Der foregår alt muligt hele tiden. Der sker ting og sager for patienter og pårørende, og der er tusindvis af tilbud til personalet. Fælles idræt, træning, teater, musik, foredrag – alt muligt. Jeg er vild med den fornemmelse af aktivitet.

Der er højt til loftet og god plads til en sprællemand som mig. Og ganske langsomt begynder jeg at ane konturerne af mine første opgaver. Og det kan godt være, jeg er ansat som ene mand til at tage vare på hele mit område. Men det myldrer frem fra alle verdenshjørner med mennesker, der har ideer, vil samarbejde, vil sætte igang, vil bruge mig.

Og så kan jeg kun være glad og dimse rundt med en rigtig fornemmelse i maven. Og reservere eftermiddagene og aftenerne til ked-af-det-hed.