En jul kan være meget stille og meget forstyrret på samme tid. Når jeg på én gang forbereder at være væk fra mit arbejde til midt i januar, pakker til en rejse til ukendt terræn, og forbereder juleaften for min far og min bror. Og lever med spændingen om min hjernekapacitet og det store spørgsmål: Hvad glemmer jeg?
Men det lykkedes uden at hvæse med røde plamager på halsen. Mest fordi jeg ikke har pakket endnu. Og fordi julen jo kommer, når den kommer. Vi havde både juletræ, and og ris a’lamande med vin i rigelige mængder.
Det lover jo godt for fremtiden. Måske indeholder den bunke, der fylder hjørnet i soveværelset, at hvad jeg har brug for på Lesbos? Måske ikke. Den indeholder det, der kommer med.
Rigtig glædelig jul. Og tak fordi I stadig er derude.
Helles Blog 