Julerier – or not?

Jeg elsker faktisk julen. Jeg elsker, at man laver hyggelige ting sammen, at der bliver tændt lys i det buldermørke land. Jeg elsker at finde gaver til alle mine mennesker. Og jeg elsker, når de pakker op. Jeg elsker at være sammen med mine unger, og jeg har baskende sommerfugle i maven over at skulle være med til Ellas og Almas jul. DET bliver en fest. Det fylder mig med følelser af noget rigtigt, at alle mine unger og jeg flytter julen til Randers, så mine forældre ikke skal rejse til København. Mit hjerte slår jubelkolbøtter, når drengene i familien har besluttet at smide kvinderne ud af køkkenet juleaften, fordi de ikke gider have tynd sovs. Og det var en særlig herlig fornøjelse at hjælpe min mor med julegaver i sidste weekend

Men jeg får røde knopper af for mange plastiknisser. Jeg slukker for P3, når “Last Christmas” eller andre julerædsler strømmer ud. Jeg kan ikke lide gløgg eller optøede æbleskiver. Jeg bliver tung i kroppen af for meget mad og står lidt af på sylte og medister og sån. Og jeg står fuldstændig af på julehandel og fyldte supermarkeder. Så får jeg lyst til omgående at pakke hele familien sammen og flygte op i en fjern hytte i bjergene i Italien. Hvor der er helt stille. Og ingen nisser.

Internettet redder min jul. Hvor jeg tidligere væltede irriteret rundt blandt danskere med juleforhøjet blodtryk og nissehuer, sidder jeg nu i ro og mag ved min computer. Med en enkelt undtagelse er alle julegaver købt fra min computer. Det er da mageløst. Her sidder jeg med te på kanden og tændte stearinlys og finder på og udvælger omhyggeligt. Uden at bevæge mig ud i hadevejret. Uden nissehuer og julemusik. Jeg elsker det. Så er det nemlig mig, der bestemmer, er det. Og gaverne ankommer i en lind strøm med posten. Som høfligt ringer på og afleverer pakkerne med et smil. Frugt og grønt ankommer fuldstændig planmæssigt foran min dør hver fredag, og resten af den der julemad køber jeg på web-supermarkeder. Den bedste opfindelse siden købmanden droppede budet og longjohn-cyklen. Og nogen bringer det lige til døren. Det er da livskvalitet, så det basker.

Men er det bare mig? Eller er internettet og bloggene ikke ved at gå beserk i ‘give aways’ og lotterier og konkurrencer? Blogs jeg tidligere har læst med stor fornøjelse, fordi de var sjove eller kloge, blander pludselig reklamer for det ene og det andet ind. Firmaer donerer gaver til de populære bloggere, som så helt gratis leverer reklame for økologiske delikatesser, undertøj eller andre lækre damesager. Undskyld, må jeg kaste op i dit tastatur?

Hold nu op. Lad nu være med forstyrre min webbaserede julefred. Nu troede jeg lige…… Og vupti bliver det en god forretning, at jeg læser med. Det holder jeg så op med.

Jeg elsker jul. Men jeg synes ikke “Forretningen Jul” er specielt charmerende.