Sidder ved spisebordet på Frederiksberg, ved siden af Alma, som klipper i papir, mens Ella napper sin første middagssøvn. Al travlhed er lagt på hylden, og livet foregår i børnetempo.

Jeg har foræret min datter og svigersøn en kærestetur til Berlin i bryllupsgave. De gik nemlig bare hen og giftede sig – helt uden os andre. Og slog festen sammen med barnedåb. Og det holder jo ikke, vel? Man skal jo drikke champagne og danse hele natten, når man gifter sig. Så derfor var min gave den her tur sammen med fire dages børnepasning. For en kærestetur skal være uden børn. Turen var egentlig planlagt til Prag, men der kom en askesky i vejen. Og – helt ærligt – kærestetur i Berlin i forårsdragt er sgu okay. De kom afsted i bil og nåede lige at få billetter til færgen, inden resten af Danmark opdagede den vej sydover. Og hun har kun sms’et hjem seks gange.

Alma er tre og Ella er ét år, så de sætter dagsordenen hele den her weekend. Faktisk ret fint at lande sammen med de to efter en monsteruge. Fredag fandt jeg længe glemte morgenkompetencer frem og afleverede de to i vuggestue og børnehave. Og nåede mit møde i Hillerød til tiden. Resten af tiden har været helt langsom. Lige nu tegner jeg vinduer, som Alma klipper ud med saksen. I går nåede jeg at løbe en lille time, mens moster Sofie var stand in, og i dag satser jeg på en længere tur. Når altså vi har været i Zoologisk Have, forstås. Faktisk er der dømt total hygge. Fordelen ved at være mig er, at jeg kan lade alt det passe sig selv. De får da bare de is, de vil have, og kodeordet er superhygge.

Nu gider Alma ikke se mig skrive mere på computeren 🙂

Fordi man bare skal synge fedt på spansk, og måske se lidt halvlækker ud, så bliver jeg blød som smør og blid som et lam. Fordi den sang er fuld af minder med solskin og varme. Fordi den sang altid kan få min forjagede sjæl til at lande blidt. Og gør mig glad.

Stine fra Stinestregen bliver hjemløs 1. maj. Kender du nogen, der udlejer en billig lejlighed i det centrale Århus, så kontakt Stine.

Se hvad min søde kollega Henriette har lavet til mig. Det er ikke en hue, men en kaffevarmer til min stempelkande, som hun har lavet af filtet uld. Og bare foræret mig den. Det bliver jo en særlig fornøjelse at servere kaffe i fremtiden.

Og jeg har bare cyklet frem og tilbage – plus lidt ekstra i dag. Og så helt sikkert et glimt af en fremstormende anemone i skovbunden.

I morgen tidlig vil jeg løbe på arbejde, så jeg sparer benene med fin samvittighed i dag. Og spiser resterne af påskefrokosten fra i går.

Fik startet min dag i et helt forkert gear. Vågnede for sent og kunne ikke med overbevisning skubbe kroppen i skynd-dig-mode. Ved ikke, hvad den krop tror, men ferie får den ikke nu. Så nu sidder jeg bare og giver mig god tid alligevel. Spiser min morgenmad og venter på, at regnen stilner af. Det gør ikke så meget. Vi er ikke mange, der møder på arbejde op til påsken. Men jeg har flere projekter med deadlines (what’s new?), og jeg har bedre ting at gemme mine feriedage til. Der er noget rart og hyggeligt ved at arbejde de dage, hvor de fleste holder fri. Der er en særlig ro, og vi har alle undskyldninger for at gøre hverdagen lidt lækker. Telefonerne vil formentlig være stille, og mailboksen er ikke i risiko for bulimi. Kort sagt, arbejdsro.

Det er godt, fordi jeg kan være i telefonkontakt med min far, og jeg får tid til at begynde forberedelserne til min Nepaltur. Jeg skal have aftalt en “praktik-uge” på en af fødeafdelingerne i regionen, og jeg skal finde sponsorer til noget medicin og forbindsstoffer. Måske lidt genopfriskning et par dage på en skadestue? Ingen af delene bliver svært. Kræver bare lidt koncentreret virksomhed. Jeg har været heldig at låne en satellittelefon og en solcelleoplader af to gode venner, så der kan uploades på bloggen og laves rejsebreve, mens jeg er derude.